ROMANSK


FAQ: ROMANSK

Hvor mange rum bestod de første kirker af?

De bestod af to rum, men hvad hed de? Du kan høre det i videoen om romanske kirker.

 

—————

Hvor fandt man stenene til bygningen af de romanske kirker og hvad hed sådanne sten?

Man fandt stenene på markerne og huggede dem til. De tilhuggede sten hed "kvadersten".

—————

Hvor mange procent af alle danske kirker er bygget som romanske kirker?

90 procent af alle danske kirker er oprindelig bygget som romanske. Senere er mange i øvrigt blevet om- og tilbygget, så de ikke fremstår rent i den romanske stil.

—————

Hvad er karakteristisk for den romanske byggestil?

Karakteristisk for den romanske stil er de runde buer ved vinduerne, højtsiddende, små vinduer og flade bræddelofter.

—————

Hvilken bygningsdele bestod en romank kirke af?

Tømmerby kirke, som eksempel på en større romansk kirke bestod af: skib, kor og apsis. Mindre romanske kirker havde ikke apsis. Våbenhus og kirketårn kom først til senere.

—————

En basilisk er et fabeldyr som ofte var afbilledet i middelalderen. Kan du huske, hvilke dele dyret bestod af?

En basilisk består af et hanehoved, en øglekrop, flagermusevinger og haneben.

Gå ind på:

http://aalborgstift.dk/kirker/thisted/tommerby-kirke/romanske-billedsten og se de andre stenbilleder på Tømmerby Kirkes apsis.

—————

Var der bænke i de gamle romanske kirker?

Nej. De kom først til efter reformationen - det hører du om senere.

—————

Hvor var døbefonten placeret i de gamle romanske kirker?

Døbefonten var placeret mellem mande- og kvindeindgangen. Dåben var "indgang til kirken".

—————