NYERE

Frederikshavn Kirke

 

OPGAVER:

1.  Hvorfor blev der rundt om i landet bygget mange nye kirker i perioden 1850 – 1930? Nævn flere grunde. Undersøg om der evt. er en sammenhæng mellem opførelsen af kirkerne og den måde veje og jernbaner er placeret i området.

2.  Gå ind på hjemmesiden for Aalborg Stift: https://aalborgstift.dk/kirker/ Find eksempler på kirker der er bygget i perioden 1850 – 1930.

3.  Gruppeopgave: Lav et powerpoint med de kirker, I har fundet og lav en beskrivelse af hvad der er karakteristisk for dem. Nævn gerne ligheder og  forskelle i forhold til kirkerne fra den romanske og gotiske periode.

4.  Lav en glasmosaikrude (ideer????, materialeliste m.m.(IR: Mangler)

5.  Salme: Kirken den er et gammel hus. Først skal I synge salmen: ”Kirken er et gammelt hus” af N.F.S. Grundtvig. I kan finde teksten og høre melodien på Den Danske Salmebog. Læs salmens tekst og tal sammen om, hvad salmen handler om

 

Salme
 

Arbejdsspørgsmål til salmen:

  1. Hvad tror I, at Grundtvig mener med, at kirken står, selvom tårne falder? (vers 1).
  2. Hvad tror I, at det betyder, når Grundtvig skriver: ”At Gud ikke bor i et hus, der er bygget af menneskers hænder”? (vers 2) Er kirken så ikke et helligt rum?
  3. Hvad tror I, at Grundtvig mener med, at kirken er bygget af levende sten? (vers 3) Hvem mon de levende sten er?
  4. Hvilke to sakramenter er der tale om i vers 6?
     

 

Kirken den er et gammelt hus

Mel.: L.M. Lindeman 1840

1. Kirken den er et gammelt hus,
står, om end tårnene falde;
tårne fuldmange sank i grus,
klokker end kime og kalde,
kalde på gammel og på ung,
mest dog på sjælen træt og tung,
syg for den evige hvile.

 

2. Himlenes Gud vist ej bebor
huse, som hænder mon bygge,
arke-paulunet1 var på jord
kun af hans tempel en skygge;
dog sig en bolig underfuld
bygged han selv af støv og muld,
rejste af gruset i nåde.

 

3. Vi er Guds hus og kirke nu,
bygget af levende stene,
som under kors med ærlig hu
troen og dåben forene;
var vi på jord ej mer end to,
bygge dog ville han og bo
hos os i hele sin vælde.

 

4. Samles vi kan da med vor drot
selv i den laveste hytte,
finde med Peder: her er godt!
tog ej al verden i bytte;
nær som sit ord i allen stund
er han vort hjerte og vor mund,
drot over tiden og rummet.

 

5. Husene dog med kirkenavn,
bygget til Frelserens ære,
hvor han de små tog tit i favn,
er os som hjemmet så kære;
dejlige ting i dem er sagt,
sluttet har der med os sin pagt
han, som os Himmerig skænker.

 

6. Fonten os minder om vor dåb,
altret om nadverens nåde,
alt med Guds ord om tro og håb
og om Guds kærligheds gåde,
huset om ham, hvis ord består,
Kristus, i dag alt som i går,
evig Guds Søn, vor genløser.

 

7. Give da Gud, at hvor vi bo,
altid, når klokkerne ringe,
folket forsamles i Jesu tro
der, hvor det plejed at klinge:
Verden vel ej, men I mig ser,
alt, hvad jeg siger, se, det sker;
fred være med eder alle!

N.F.S. Grundtvig 1836 og 1853.
Jf. nr. 329.


1 Israels helligdom under ørkenvandringen